Luis Seabra
Som søn af druedyrkere og med en baggrund som Winemaker for Niepoort har Douro-indfødte Luís Seabra stukket dybe lokale rødder, der hviler på respekt og altafgørende viden om lokal tradition og praksis. Imidlertid er blikket rettet fast fremad - mod nye metoder og endnu uudnyttede potentialer, der har givet Seabra et helt særligt navn i det nordlige Portugal.
I dag har Luis Seabra sit eget vinhus i Douro, der fokuserer på gamle parceller af lokale sorter som ikke er egnede til produktionen af forstærkede vine. Parceller som Luis har fået kendskab til gennem sit arbejde hos Niepoort. Vinene er røde og hvide, først og fremmest tørre og udgør ærlige, rå udtryk af de højest skattede terroirs i Douro samt en mindre del i Vinho Verde mod nord og Dao mod syd.
Der arbejdes med naturlig gær, langsom presse på de hvide vine og gæring med hele klaser og lang nænsom ekstraktion på de røde vine. Vinene gæres og lagres i store gamle egetræsfade og på cement og vinene fremstår rå, friske og udtrykker på fornemmeste vis Dourodalens barske men også luftige landskab.
Sorry, there are no products in this collection.