Alexandre Grimée

Alexandre Grimée

1 product

    Alexandre startede sit lille vineventyr i 2014 i det vestlige Valle de la Marne, Bonneil hvor han er vokset op. Fra 1 hektar pinot meunier (Sous les Trous) som hans bedstefar plantede i 1973 laver Alexandre én vin. Marken ligger på rart placeret på midten af skråningen og kigger direkte mod syd henover Bonneil og marne-floden. Alexandre har 3 andre meget små plots som tilsammen giver 0.1 hektar - for lidt til at presse, så det bruges til en (meget) sjælden rødvin og på et tidspunkt også til en rosé-champagne. Det meste han har lært har han lært ved at være en lokal dreng ved marne-floden, men han har også, sammen med sin kone, stået lidt i lære bl.a. hos Aurelien Lurquin 

    Der gæres med naturlig gær. I starten gærede Alexandre på rustfri står men der er investeret i en håndfuld gamle fade så nu foregår al vinifikation på træ i hans mikroskopiske kælder. Vinen lagres små tre år inden den degorgeres, uden sukkertilsætning. Vinen er på én og samme tid utrolig vinøs men også meget ren, præcis og rank ovenpå sin store koncentration.

    Desværre er der alt for lidt af det men vi forventer at kunne tilbyde en lille smule til de interesserede af hans 2022-årgang i efteråret 2025. Er det noget man kunne tænke sig at få del i så skal man melde sig til vores nyhedsbrev.

    Champagne Alexandre Grimée's Instagram

    1 product
    Udsolgt
    Alexandre Grimée, Sous Les Trous, Blanc de Noirs 2019
    Alexandre Grimée
    750,00 kr