Dalia Maris

Dalia Maris

4 products

    Dalia Maris er et projekt skabt af Giampaolo Venica, der til daglig er en central del af Venica & Venica. Med Dalia Maris arbejder han for første gang på helt egne præmisser og bygger på det kendskab til regionen og de relationer til smådyrkere, som han har opbygget gennem et liv i Friuli.

    Frugten kommer primært fra parceller omkring Buttrio i Colli Orientali, og udgangspunktet er lokale sorter som Friulano, Ribolla Gialla og Pignolo. De hvide druer høstes ved høj modenhed, presses langsomt og gæres med naturlig gær under let iltning. Vinen lagres på brugte Jean-Louis Chave fade, der tidligere har været anvendt til opfostring af hvid Hermitage, hvilket tilfører dybde og kompleksitet uden præg af ny eg. Vinene klares og filtreres ikke og svovles kun minimalt, inden de tappes efter 6–12 måneder.

    Stilen placerer sig mellem familiedomænets ranke og mineralske udtryk og den intensitet, man kender fra naboen Miani – rigere og mere koncentrerede end Venica, men mere balancerede og transparente end Miani.

    En særlig rolle spiller den sjældne drue Pignolo, kendt for sin rustikke tannin og sit kompromisløse væsen. Giampaolo høster den fra gamle marker og vinificerer i amphora med lang maceration for at blødgøre strukturen og vise druen i en mere tilgængelig form, uden at gå på kompromis med dens kraftfulde identitet.

    Dalia Maris er essensen af Giampaolos vinøse dannelse – et personligt manifest, hvor terroir, tradition og erfaring mødes i et nyt udtryk, der både rækker tilbage og peger fremad.

    Producentens Instagram

    4 products
    Dalia Maris, Friulano Piccolo 2022
    Dalia Maris
    300,00 kr
    Dalia Maris, Pignûl 2018
    Dalia Maris
    365,00 kr
    Dalia Maris, Friulano "B" 2020
    Dalia Maris
    475,00 kr
    Dalia Maris, Friulano "R" 2021
    Dalia Maris
    495,00 kr