Firmagaver

Med vores lange erfaring som sommelierer er vi vant til at finde vin til personer hvis smag vi ikke helt kender men som vi med få stikord kan finde frem til. Den ekspertise mener vi passer perfekt til at sammensætte vinkasser/gaver til dig og dine ansatte og vi vil gerne bryde med idéen om at 3 flasker vin i julegave fra chefen skal gives videre til svigerfamilien.

Tænker du på at sammensætte en smagekasse så tag gerne fat i os. Vi har mange gode idéer til hvad man kan putte i dem og uanset hvad vi kommer frem til så vedlægger vi beskrivelser af vinene eller det specifikke tema med anbefalinger til servering og madsammensætning. 

Eksempler på temaer kunne være:

- Mousserende vine - Champagne and beyond!  

- Mineralske hvidvine - Riesling og venner

- Det nye Spanien - gamle stokke i nye hænder

- Uopdagede Italienske skatte 

- Vulkanske vine - Fra Etna til Azorerne

- Én drue fra 3 forskellige områder

Skriv til os på info@parcelle.dk eller kom ned i butikken og tag en snak med os om udformning og budget.