Cicliano di Sopra er navnet på en fælles drøm mellem det unge par, Maddalena Fucile og Matteo Vaccari. Midt i det 'klassiske' Chianti Classico-landskab, tæt på San Casciano i den nordvestlige ende af appellationen (Val di Pesa) finder man vineriet som kommer fra Maddalenas familie der indtil nu har solgt druer fra uden selv at producere vin. Maddalena og Matteo lavede 1000 flasker i 2016 som deres første og eksperimentelle årgang. I dag er de oppe på 20.000 – og det er alt, de ønsker at lave fra deres syv hektar vinmarker. 

De er begge uddannet i Firenze og har erfaring bra lokale ikoner som Fontodi og Montevertine, men det er læretiden hos Rajat Parr og Sashi Moorman på Domaine de la Côte og Evening Land i Oregon, der for alvor har præget deres tilgang. Ikke bare teknisk – men mentalt. "Det vigtigste i vin er at vide, hvad man vil," siger Matteo. Den tilgang afspejles i deres arbejde: vinene skal være balancerede, levende og tro mod deres ophav. Markernes jordbund består primært af sand og ler. Flere parceller plantes nu som fritstående buskvine, hvilket hjælper frugten med at holde temperaturen nede i de varme eftermiddage – en nødvendighed i et klima, der kræver omtanke frem for overstyring. Der arbejdes økologisk. 

I kælderen er tilgangen lav-interventionistisk, men intet er overladt til tilfældigheder. Valget mellem hele og afstilkede klaser træffes ud fra grundige observationer af årgangens modenhed og struktur. Frem for faste principper arbejder de med fleksibilitet og præcision. Vinene lagres på store brugte botte også selvom mange af deres kollegaer flygter fra egetræet. Matteo og Maddalena insisterer på at Sangiovese, med dens bitterhed og bid, kræver træ og at kunne ånde. To brugte Stockinger-fade på 15 hektoliter er nu hjertet i deres Chianti Classico. 

Styrken i Cigliano di Sopra er dels Matteo og Maddalenas indgående kendskab til området og dets vine men også at de me deres tid på den Amerikanske vestkyst har været 'væk hjemmefra' og lavet og smagt vine som ikke nødvendigvis har været Toscanske. Stadig en relativ sjældenhed i regionen...