Producent Biografi
Frédéric dyrker efter biodynamiske principper og energien ligges for hans vedkommende i vinmarksarbejdet. Han har 3,5 hektar marker primært beliggende i Vadans og Villette-lès-Arbois. Han gør alt arbejdet selv (som i ALT) hvilket tydeligt ses på Fréderic's statur. Solidt bygget og med hænder så store som tømmerflåder men med er roligt og venligt væsen. 'The Gentle Giant'
Kælderarbejdet stråler ved at være tilbagetrukket og tålmodigt. De hvide vine ser en smule ilt undervejs og de røde lidt mindre, alle lagres de på gamle bourgogne-fade (228 l.) og alle svovles de så lidt som man mener at kunne slippe af sted med. Frédéric er nevø af den nu pensionerede levende-legende-grand-old-man Jacques Puffeney. Da Jacques pensionerede sig i 2014 gik en del af hans marker videre i arv til Frédéric ligesom Jacques har været med til at opdrætte Frédéric i kælderen. Det er jura som jura smagte før jura blev moderne, ikke hipsterjura, bare god jura, hurra.
Fragt & Levering
Fragtpriser Sjælland/Fyn/Jylland: kr. 75,- pr. forsendelse uanset hvor mange flasker du køber.
Fri fragt i Danmark ved køb i webshoppen for min. kr. 1000,-
Det er muligt at afhente sin ordre fragtfrit i butikken hvilket vælges ved check-out.
Vi benytter typisk GLS til pakkeshop eller Danske Fragtmænd som transportør og varerne leveres som udgangspunkt ikke i original emballage.
Vi afsender typisk alle ordre torsdag med levering inden den forestående weekend.
Haster din ordre så kontakt os per mail eller
skriv det som en note på ordren, så prøver vi at finde en løsning.