Domaine de l'Horizon

Domaine de l'Horizon

9 products

    Midt i den lille landsby Calce i det østlige Roussillon, ved foden af Pyrenæerne, ligger Domaine de l’Horizon. Huset blev grundlagt i 2006 af den tyskfødte vinmager Thomas Teibert i samarbejde med familien Christ. Siden da har domænet markeret sig som en af regionens mest toneangivende producenter, nært beslægtet med pionerer som Gérard Gauby og Tom Lubbe (Matassa), der alle satte Calce på verdenskortet med en kompromisløs tro på biodynamik og terroirets egen stemme: 'friske vine fra varmere egne'

    Markarealet er ca. 16-17 ha fordelt på gamle stokke med Carignan, Grenache Noir, Grenache Gris, Macabeu og Syrah. Vinstokkene har ofte 60-80 år på bagen og giver mikroskopiske udbytter (10-20 hl/ha), men til gengæld en intensitet og karakter, der er med til at definere regionen. Jordbunden er et kalejdoskop af skifer, mergel, kalk og jernholdige aflejringer – en kompleksitet der får mange til at sammenligne Calce med Côte d’Or i Bourgogne.

    Fra begyndelsen blev vinmarkerne dyrket biodynamisk og er i dag certificeret af Biodyvin. Arbejdet i marken er minutiøst, og hvert parcelle behandles som en individuel stemme i et større kor. I kælderen er tilgangen minimalistisk: spontangæring med stedets egne gærstammer, minimal tilsætning af svovl og lagring på brugte foudres og demi-muids fra Stockinger. Filosofien er enkel: vinene skal smage af Calce – intet andet.

    Efter Thomas Teiberts alt for tidlige bortgang i 2021 er stafetten blevet ført videre af den unge ønolog Emmanuelle Maltas, som gennem flere år arbejdede tæt sammen med Thomas. Sammen med Joachim Christ viderefører hun husets arv, filosofi og kompromisløse tilgang til naturen og vinfremstilling.

    Vinene fra Domaine de l’Horizon er et direkte modstykke til den gængse opfattelse af Roussillon som kilde til tunge, varme vine. Her er det friskhed, energi og finesse, der dominerer – både i de røde og hvide cuvéer. Det er vine, der balancerer kraft med elegance, og som i al deres renhed viser, hvorfor Calce i dag regnes blandt Sydfrankrigs mest spændende terroirs.

    9 products
    Domaine de l'Horizon, Blanc 2023
    Domaine de l'Horizon
    475,00 kr
    Domaine de l'Horizon, L'Esprit de l'Horizon Blanc 2023
    Domaine de l'Horizon
    280,00 kr
    Domaine de l'Horizon, Blanc Grande Réserve 2014
    Domaine de l'Horizon
    950,00 kr
    Domaine de l'Horizon, Rouge Grande Réserve 2014
    Domaine de l'Horizon
    950,00 kr
    Domaine de l'Horizon, Rouge 2019
    Domaine de l'Horizon
    475,00 kr
    Domaine de l'Horizon, L'Esprit de l'Horizon Rouge, Cuvée Syrah Pure 2024
    Domaine de l'Horizon
    280,00 kr
    Domaine de l'Horizon, L'Esprit de l'Horizon Rouge 2021
    Domaine de l'Horizon
    280,00 kr
    Domaine de l'Horizon, Mar i Muntanya Rouge 2023
    Domaine de l'Horizon
    200,00 kr
    Domaine de l'Horizon, Mar i Muntanya Blanc 2024
    Domaine de l'Horizon
    200,00 kr