Producent Biografi
Pierric startede på egen hånd i 2015 og har i 2019 frigivet sine første flasker. Druerne kommer fra parceller i Taissy, Mailly-Champagne, Ay, Rilly-la-Montagne og Barzy-sur-Marne hvor han sammenlagt råder over 4,5 hektar. Markerne har han både selv opkøbt samt overtaget fra familie. Skadedyr og ukrudt bekæmpes udelukkende mekanisk og der bruges ingen form for sprøjtemidler. Filosofien er en smule anti-interventionistisk forstået som at vinplanterne selv skal finde deres plads i miljøet. Der indgribes kun for at bibeholde balance og der arbejdes mod økologisk certificering og med inspiration fra biodynamikken.
Anti-interventionisme er også kodeord i kælderen hvor der arbejdes med naturlig første gæring på en blanding af nye og gamle barriques samt et par enkelte større fade som danner grundlag for solera til reserve-vinene. Vinene lagrer efter den første gæring på bærmen i 10 måneder, ikke for at aromatisere, men for at skabe balance mellem oxidationen fra fadlagringen og reduktionen fra bærmen. Vinen skal selv have lov til at udtrykke sig naturligt hvorfor den endelige dosage er mellem ingenting og meget lav.
Pierric arbejder kompromisløst i både mark og kælder og det er grunden til at han på ganske få årgange har cementeret sig som en af de absolut mest ombejlede unge dyrkere i champagne. Stilen i vinene er ekspressiv og intens og vi forstår godt selv den store interesse for vinene. Da udbudet er langt mindre end efterspørgslen er det vine som bliver fordelt efter bedste evne og desværre med garanti for at skuffe nogle. Er det noget man kunne tænke sig at få del i så skal man melde sig til vores nyhedsbrev.
Fragt & Levering
Fragtpriser Sjælland/Fyn/Jylland: kr. 75,- pr. forsendelse uanset hvor mange flasker du køber.
Fri fragt i Danmark ved køb i webshoppen for min. kr. 1000,-
Det er muligt at afhente sin ordre fragtfrit i butikken hvilket vælges ved check-out.
Vi benytter typisk GLS til pakkeshop eller Danske Fragtmænd som transportør og varerne leveres som udgangspunkt ikke i original emballage.
Vi afsender typisk alle ordre torsdag med levering inden den forestående weekend.
Haster din ordre så kontakt os per mail eller
skriv det som en note på ordren, så prøver vi at finde en løsning.