Lise et Bertrand Jousset, Premier Rendez-vous 2023

Lise et Bertrand Jousset, Premier Rendez-vous 2023

Lise et Bertrand Jousset
Pris
Normalpris 29500 kr
Normalpris Salgspris 29500 kr
Spar
/
  • Lavt lager - 12 varer tilbage
  • Restordre, afsendes snart
Moms inkluderet.
Direkte presse og gæring og 12 mdrs lagring på brugte fade af varierende størrelse efterfuldt af 10 måneder på inox. Ingen klaring eller tiltrering og let svovltilsætning inden aftapning. Den af chenin blanc-vinene som frigives tidligst og er det 'første stævnemøde'. Fra forskellige plots i Montlouis-sur-Loire af varierende alder, fra 10-110 år gamle.
Land
Frankrig
Region, Underregion
Loire, Montlouis-sur-Loire
Druer
Chenin Blanc
Stil
Frisk, Frugtig, Teksturel
Alkohol
12%
Sødme
Tør
Krop
Medium
Landbrug
Biodynamisk Praktiserende
Modenhed
Drik eller hold
Madparring
Drik med fjerkræ, Drik til faste oste
Servering
10-12°C, Åbn 1 time inden, Bourgogne Glas
Producent Biografi
Domaine Jousset blev grundlagt op til 2004-årgangen i appellationen Montlouis-sur-Loire i Touraine. Projektet udspringer af Lise og Bertrands møde i restaurationsbranchen, hvor Lise arbejde som sommelier. Her opstod en fælles drøm om at skabe vine, der først og fremmest er lavet til at blive drukket og delt. Ambitionen har fra begyndelsen været at lave vine til forskellige øjeblikke, men altid med samme udgangspunkt: levende vine med tydelig oprindelse.

Valget faldt på Montlouis-sur-Loire, først og fremmest grundet kærligheden til Chenin Blanc, eller Ch’nin, som de selv kalder den. En drue de betragter som en af verdens mest udtryksfulde, fordi den kan spænde fra helt tørre vine til mousserende udtryk, men også en drue der kræver stor præcision i arbejdet. Samtidig var området et sted, hvor det stadig var muligt for unge vinmagere at etablere sig og arbejde med seriøse terroirs uden de økonomiske barrierer, man finder mange andre steder i Loire.

I dag omfatter domainet omkring 8,5 hektar fordelt på 27 parceller, primært omkring Husseau samt enkelte omkring Saint-Martin-le-Beau og Lussault. Chenin Blanc dominerer markerne, mens mindre parceller er plantet med Gamay og Grolleau. Fælles for parcellerne er undergrunden af tuffeau, den porøse kalksten, som præger store dele af Loire og spiller en central rolle i vinens struktur og mineralitet.

Fra begyndelsen har dyrkningen været økologisk, drevet af ønsket om at arbejde med levende jord og et balanceret økosystem i vinmarkerne. Herbicider, syntetiske pesticider og kunstgødning er derfor udelukket. I stedet arbejdes der med naturlige midler som svovl, kobber og organisk gødning, kombineret med stor opmærksomhed på jordens mikrobielle liv og biodiversitet. Siden 2015 har Lise og Bertrand også gradvist arbejdet med biodynamiske principper.

Et godt eksempel på denne tilgang er parcellen Clos aux Renards, hvor al mekanisering er opgivet. Her foregår arbejdet udelukkende manuelt, med mennesker, heste og trillebøre til at transportere høsten ud af vinmarken.

I kælderen fortsætter den samme enkle filosofi. Druerne presses langsomt og skånsomt, og mosten klares kortvarigt før gæringen begynder spontant. De hvide vine lagres i en blanding af fade på 225, 400 og 600 liter i forskellige aldre, hvor hver parcel holdes separat. For Lise og Bertrand handler fadene ikke om at tilføre smag, men om at give vinene mulighed for at udvikle sig langsomt gennem en kontrolleret iltudveksling.

Lise og Bertrand har på mange måder levet to liv i vinens verden. Først i restaurationsbranchen og siden i vinmarken. Det afspejler sig i vinene: seriøse terroirvine, men altid med det klare formål at blive drukket. Naturlige og karakterfulde men altid rene og præcise! 
Fragt & Levering

Fragtpriser Sjælland/Fyn/Jylland: kr. 75,- pr. forsendelse uanset hvor mange flasker du køber.

Fri fragt i Danmark ved køb i webshoppen for min. kr. 1000,- 

Det er muligt at afhente sin ordre fragtfrit i butikken hvilket vælges ved check-out.

Vi benytter typisk GLS til pakkeshop eller Danske Fragtmænd som transportør og varerne leveres som udgangspunkt ikke i original emballage.

Vi afsender typisk alle ordre torsdag med levering inden den forestående weekend.

Haster din ordre så kontakt os per mail eller
skriv det som en note på ordren, så prøver vi at finde en løsning.

You may also like